tirsdag den 12. november 2013

Decoupler og for Kr. 7.500,- blandet reservedele tak!

Efter flere opfordringer fra forskellige personer på T3nettet valgte vi at få installeret en decoupler i vores bil. Den gør at vi kan vælge at køre med baghjulstræk, i stedet for permanent 4-hjulstræk. Det giver en kæmpestor fordel: at vi kan køre med forskellige størrelser hjul (ud over det skulle det give en
mere rolig bil, lidt mindre støj og måske lidt bedre brændstoføkonomi).
Med og uden decoupler. Den grønne lampe i midten indikerer at 4-hjulstrækket er slået til. Knappen til højre er differentialespær på baghjulene.

Og hvorfor skulle man så ønske at køre med forskellige størrelser hjul? Hvis man er så uheldig at ødelægge mere end et hjul af gangen, så har man en risiko for at ødelægge sin drivline ved at køre med forskellige størrelser hjul. Lidt teknisk, men der skulle ikke mange argumenter om dyre regninger til for at overbevise os, enten i form af store mekanikerregninger, eller indkøb af fem nye dæk (så de har ens størrelse) - når man i virkeligheden kunne klare sig med et eller to nye hjul.
I forbindelse med besøget hos Niels Erik, blev det også tid til at indkøbe reservedele til vores store tur. Det blev for Kr. 7.500,- blandet reservedele...de fleste dele er nogle vi under alle omstændigheder kommer til at skifte før eller siden. Så fik vi sat endnu et flueben på den lange to-do-liste :)


Da vi alligevel var på Fyn, gik turen også forbi Biltema for at købe nogle forskellige nyttige ting, som fx. kompressor, mini-vadderpas (til at se om bilen står lige, en vigtig detalje, hvis man gerne vil sove godt om natten) og en ratlås.


Ratlåsen skal, sammen med en trailerlås om pedalerne (endnu en ide fra T3nettet), gøre det sværere (ikke umuligt) at rende med bilen. Forhåbentlig er det nok til, at en "almindelig" biltyv går videre til den næste bil. T3erne er ikke kendt for at have det mest avancerede låsesystem, så det er tænkt som et ekstra forsinkende led.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar