Da nedtur blev vendt til optur (Møn tur-retur og lidt til)

"Pis! Nu begynder det igen!"

Vi havde været på tur på Møn i 3 dage, og var på vej til Bogø, for vores sidste overnatning på mini-efterårsferien. Turen havde budt på spændende oplevelser omkring Møns Klint. Vi havde bl.a. været i Geocenter Møns Klint, som var alle pengene værd. Vi havde klatret i træer, og på wirer i skoven.
Vi havde overnattet på to gode pladser, den ene med havudsigt. Og vi havde tiltusket os en kort off-
road oplevelse på en flintestensstrand. Vejret havde været køligt og småvådt, så vi fandt ud af at der var kondens på ruderne, når man vågnede om morgenen. Og Webasto-fyret blev tændt hver morgen for at gøre temperaturen i bilen lidt mere behagelig.

Men, nu var vores generatorproblem tilbage igen. Tilsyneladende.



Vi var næsten lige kørt igennem Stege, og nu blinkede ladelampen i instrumentpanelet. Lidt efter lyste den fast rødt.
"Det er Frankrig om igen!" nåede Hans at tænke, inden termometeret pludselig røg i vejret, og der var endnu en rød lampe som blinkede hidsigt.
Malene dobbeltjekkede med instruktionsbogen hvad den blinkende lampe betød: "Der står at du skal køre ind til siden med det samme."
Der var ingen panik på, der var en rasteplads 300m fremme. Vi nåede derhen. Standsede bilen og gik om for at se hvad der var galt. Bilen kogte. Det viste sig at være kileremmen som driver generatoren og kølevandspumpen som var sprunget.

Hmm...vi vidste at det var en god ide at have ekstra remme med, men det havde vi ikke lige fået gjort noget ved endnu. Nu holdt vi så 6 km uden for Stege, klokken var 16.30. Ingen reservekilrem.
En opringning til en lokal mekaniker gav en smule håb. Han havde ikke nogen rem hjemme, men kunne måske skaffe en til næste formiddag. Hans skulle på arbejde næste eftermiddag kl 15, og vi havde aldrig prøvet at skifte kileremmen før. Så det tegnede til at blive lidt presset.
Et indlæg på T3nettet.dk gav pote. Aakerman (som også hedder Bent) var under en times kørsel væk, og endnu vigtigere: han havde en rem som vi måske kunne bruge.
Mens Bent kørte hen til os med remmen, fik vi spist aftensmad. Da han ankom var kl 19.30, og det var blevet mørkt. Hans nørklede med remmen, som var lidt for kort, i skæret fra Aakermans forlygter og lyset fra en pandelampe. Efter 20 minutter lykkedes det! Kileremmen til servostyringen måtte skæres over, for at kunne få den nye rem på (ellers havde hele reperationen taget meget længere end 20 min).

Hvad der var startet som endnu en "el-nedtur" var vendt til optur. Og vi fik endnu engang bekræftet hvor fantastisk det er at være en del af et netværk af bilnørder, hvor der er plads til alle, og hvor man kan stille dumme spørgsmål, og hvor folk kører en time, med en rem til nogen som de knap nok kender!